Bøger / skønlitteratur til børn

High school musical all access


Beskrivelse


Rekvisit- og baggrundsbog for de to første High school musicalfilm.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2008

af

af

Else Lerche

d. 24. sep. 2008

Filmene og bøgerne om High school musical har mange fans blandt piger og også blandt drenge, mellem 10-14 år. De vil begejstres over bogen, der afslører sider af personerne og viser forskellige effekter.

Forfatteren har skrevet flere titler i serien, fx I 11. time, 2008. Bogen er ingen roman. Det er mere en rekvisit- og baggrundsbog for de to første film. Man kan læse og se: hvordan nye elever modtages på skolen, fx er velkomstbrev aftrykt, arbejdet med musicalen, fx auditionliste, træningsprogram for skolens baskethold, fx startopstilling og billetter, man ser ind i hovedpersonernes garderobeskabe og hvad der sker i country clubben. En kort brødtekst sætter scenen. Fotos, aftrykte og løse effekter giver indtryk af de ting, der sker i High school musical, samt et indtryk af personerne gennem fx deres personlige notater eller kageopskrifter. En del af effekterne er løse, fx klistermærker og flag til basketholdet, teaterprogram, medlemskort og farvefotos af hovedpersonerne. Bogen er trykt på solide papsider, der med de mange ting får et collageagtigt præg. Forsiden er genkendelig fra bøgerne, bagsideteksten skal nok fange.

Bogens form minder om bl.a. Dr. Ernest Drakes Dragonologi, 2004.

Kender man ikke universet i High school musical, får man ikke meget ud af bogen. Er man inde i det, er det en lækkerbisken. Det er ren underholdning nøjagtig som bøgerne. Men de løse effekter er et problem, vil inkarnerede fans huske at lægge fx de lækre fotos tilbage?.



Informationer og udgaver