Bøger / skønlitteratur til børn / roman

High school musical. Bind 1 : ungdomsroman


Beskrivelse


Filmen High School Musical er her skrevet om til bog. Troy spiller basketball og Gabriella er lidt af en nørd. Og selv om skolens kliker ellers aldrig blander sig, finder de to sammen om at synge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Bo Knudsen

2007

De ca. 10-13 årige piger, der har set filmen High school musical kan i bogen af samme navn genopleve handlingen og i Band-konkurrencen følge personernes videre færden på "East High". Farvestrålende forsider, fotos fra filmen og stor typografi vil tiltrække målgruppen.

Disney har lavet den charmerende teenagefilm med masser af sang og god musik. Som opfølgning på succesen kommer bøgerne. Det er dog ikke let at overføre en musical til bog, for hvor det i filmen virker naturligt, at de unge spontant bryder ud i sang, virker det kunstigt i en bog. Troy spiller basketball og Gabriella er lidt af en nørd, begge 16 år, og selv om skolens kliker normalt ikke blander sig, finder de to sammen om at synge. Med intriger, misforståelser og (lidt) kærlighed som ingredienserne ender de som stjerner i skolens musical. Miljøet er meget amerikansk, personerne er typer og handlingen er let gennemskuelig.

Stil og miljø er som i masser af tv-serier, bl.a. Hannah Montana. Serierne Mary-Kate and Ashley fungerer bedre i bogform.

"Filmbogen" genfortæller musicalfilmens handling, hvilket gør den mest egnet for de, der kender filmen i forvejen. Band-konkurrencen er ikke en historie fra selve filmen, men med de samme personer. Historierne hører naturligt til i film og på tv, hvor dans og musik kan opleves. I bogform fungerer det ikke særligt godt.