Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Historien om det lille føl


Beskrivelse


Læs selv billederne sammen med en voksen, der læser teksten højt. Føllet Malthe er først bange for koen Bella, men de bliver hurtigt gode venner, og så går de på spøgelsesjagt. Navneordene i teksten er erstattet med billeder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2011

af

af

Maria Sjøblom

d. 18. nov. 2011

Begynder-læsebog for de 5-6-årige, som her får mulighed for selv at "læse" sammen med en voksen.

2. bind i serien Læsestigen. Billedmus hvor navneordene er erstattet af billeder. Dette giver børn, der endnu ikke har knækket læsekoden, mulighed for at "læse" med, når en voksen læser højt. Bogen hjælper ikke børnene med at lære at læse, men kan initiere lysten til at lære det, samt skabe glæde ved fælles læsning. Forfatteren, som tidligere har udgivet Så er det sengetid, Ludvig Langøre har skrevet de 4 små noget intetsigende historier om føllet Malthe og hans dyrevenner på bondegården. Illustratoren, som var forfatter på første bind i serien, gengiver historien med akvareller i klare farver. Dyrene ser søde og venlige ud. De noget "tomme" øjne virker dog unødvendigt naive på denne lektør. Forside og formatet signalerer mest billedbog, selvom det er begynder-læsetræningen, der er hovedformålet.

Biblioteket har mange letlæsningsbøger om heste, men ikke hvor emnet kombineres med læsetræning. Historien om det lille føl lægger sig tæt op ad første bind i serien i forhold til både kvalitet og indhold.

Illustrationerne og teksten i sig selv giver ikke anledning til kvalitetsoplevelser for barnet. Bogen er dog en ny indgang til læsning, som kan give barnet lyst til at knække læsekoden. Bogen giver forståelse for læseretningen, men ingen tekniske læsefærdigheder. Kvaliteten ligger i et nyt koncept, hvor barnet kan "læse" sammen med en voksen højtlæser.