Dette stykke af Peter Laugesen er af ældre dato i form af et "genfundet" manuskript til et skuespil. For interesserede i moderne lyrik og drama.
En enakter, der er skrevet til opførelse i 1989. Det er aldrig blevet opført, men udgives her med efterord af PL selv. Scenen beskrives som værende det amerikanske grænseland og tiden omkring 1820, men foregår i øvrigt i læserens bevidsthed og omfatter tre karakterer: Urfugle/øglen Archeopteryx og de to mennesker Jimi og Janis, der uden tvivl er "beslægtet" med de to store afdøde rockmusikere, Hendrix og Joplin.
PL skuffer aldrig - heller ikke her. Det umage "person"-galleri bestående af to personer og en urfugl lever i en symbiose, der ikke nødvendigvis altid er harmonisk. Men PLs nærmest profetiske lyrik træder igennem i stykkets midterdel, Totem: "Mennesker drømmer som fuglene synger/løfter sig højt i kvidrende klynger/af fortids glemte kalejdoskoper/dybt ind i en fremtid som vilde mikrober,/mægtige mønstre af virus og mindre/levende væsener intet kan hindre/i at forsvinde mod horisonter/gennemtrampet af mastodonter(..)//". Teksten er kuriøs og smuk og beskriver mere en tilstand og en kosmisk eksistens end en handling, men rummer også skæv humor i den let surrealistiske ramme. Stykket kan læses lige så vel som spilles og kræver ikke meget scenografi.
Bogen refererer selv til skuepil af Gertrude Stein. Det lyriske drama Koldnål af Anders J. Mogensen bevæger i samme genre.