Bøger / skønlitteratur til børn

Hr. Olsens nye briller


Beskrivelse


Billedbog. Hr. Olsens verden er blevet trist og grå, så måske hjælper det med nye briller? Men nye briller kan åbne for nye, farlige verdener - og måske er de gamle gode nok, hvis bare de bliver pudset.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2019

af

af

Louise Urban Andersen

d. 30. jan. 2019

Kan et par nye briller gøre den triste hverdag mere festlig? Egnet til højtlæsning for de 4-7-årige.

Den ældre Hr. Olsen synes at hverdagen er blevet trist og grå. Alt, hvad han kigger på, er det samme og endnu mere gråt end det plejer. Han ville ønske, at han kunne se på verden på samme måde som hans unge nabo, William. William har mod på livet og er begejstret over alt. Hr. Olsen beslutter, at det måske er tid til et par nye briller, så det hele kan blive lidt mindre gråt. Han spørger William, om han vil med ham ud og købe nye briller. Sammen tager de af sted til genbrugsbutikken, hvor Hr. Olsen prøver mange forskellige briller, der hver især åbner for nye og vilde verdener. Fx kan Hr. Olsen se stjernebilleder og stjerneskud med et par stjerneformede briller, og med de katteøjneformede briller kommer Hr. Olsen til en verden, hvor han bliver jaget af en flok store hunde. Derefter beslutter han, at han hellere vil beholde de gamle briller. Det viser sig, at brillerne blot har været beskidte, og at alt ikke er gråt og trist alligevel.

Det er en fin fortælling om at se på sin hverdag med lidt andre øjne. Bogen lægger op til en fortælling om venskabet mellem den ældre Hr. Olsen og den unge William, men desværre går bogen ikke ret meget i dybden med den del af historien.

Bogen er Koosers første udgivelse på dansk. Der findes fx bogen Hvad stiller man op med Triste?, der er en fortælling om at være trist.


litteratursiden.dk

d. 31. jan. 2020

af

af

Line Hoffgaard

d. 31. jan. 2020

Hvad skal der til for at se verden med nye øjne? En god ven og lidt eventyr. En historie om tristhed, venskab og livsglæde med en flot billedside at gå på opdagelse i. Bogen er på samme tid fantasiful...



Informationer og udgaver