Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hr. Skaldemus & frøken Hår


Beskrivelse


Billedbog. Hr. Skaldemus er frisør i rotternes by. Han kreerer de mest fantastiske frisurer. Selv er han skaldet og tør derfor ikke erklære sin kærlighed til frøken Hår. Men så tager hun initiativ.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2004

af

af

Ulla Møller

d. 11. feb. 2004

Denne billedbog for de 4-8-årige er resultat af et nyt og spændende samarbejde mellem to rutinerede, danske børnebogsfolk. Det er en fortælling om den store kærlighed og om at tro på sig selv og sit eget værd. Handlingen udspilles i et miljø befolket af rotter. Hovedpersonen er frisøren hr. Skaldemus, der paradoksalt nok er pilskaldet. Han lider af ulykkelig kærlighed til frk. Hår. Men hans frisure - eller mangel på samme - giver ham komplekser, så han tør end ikke nærme sig hende, når der lørdag aften bydes op til dans på Rotte Disko. Efter en række forviklinger afslører hun, at hun finder hans skaldepande smuk. Fra den dag slår de to sig sammen løs på dansegulvet. Illustrationernes fremstilling af rotteuniverset er næsten surrealistisk og virker en smule uhyggeligt med dystre farver. Men sammen med tekstens lune, lidt distancerede humor bliver det en helstøbt billedbog med appel til både børnene og den voksne oplæser. De vil more sig sammen over de fantasifulde frisurer, Skaldemus kreerer og over beskrivelsen af den lille mus, der lider alle mavepinens kvaler, fordi han af lutter generthed har indtaget for mange røde sodavand. Her får begrebet "at krybe i et musehul" en ekstra dimension.


Folkeskolen

Årg. 121, nr. 23 (2004)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 121, nr. 23 (2004)