For læsere af historiske selvbiografier og af forfatterens tidligere bøger.
Trokmar, der nu er tæt på 80, har i de senere år skrevet en del, der kredser lidt om det selvbiografiske. I denne erindringsroman tager hun åbenbart skridtet fuldt ud, og fortæller med udgangspunkt i bedsteforældrenes villa i Hellerup sin egen og familiens historie i fragmentariske glimt. Det er først og fremmest historien om en fantastisk lægefar, der på alle måder støtter både hustru og børn, men det er ikke kun idyl: der er også depressive træk i familien Sproget er enkelt, men også poetisk, og det er det, der er med til at løfte romanen lidt ud over det rent private.
I forhold til hendes tidligere bøger er denne mere direkte selvbiografisk.
En nok noget privat udgivelse, der dog i kraft af et varmt og poetisk sprog kan læses af andre end den nærmeste familie.