Den svenske populærforfatters 2. bog på dansk (Evas bog, 1991) er en psykologisk roman om 2 drenges vanskelige udvikling fra bam til voksen. Tidsmæssigt starter vi i 1930'erne i etarbejderhjem ved Göteborgs kyst hos Karin og Erik, der har adopteret jødedrengen Simon. Hjemmet er hjertevarmt, socialt bevidst og dybt bekymret over den truende situation i Tyskland. Efterkrigsudbruddet tiltrækkes Simon naturligt af klassens anden jøde: overklassedrengen Isak, der er flygtet fra Berlin med dybe traumer. Mellem disse 2 udvikles et nært venskab, der snart på godt ogondt involverer deres respektive familier. Romanen berører hermed store problemstillinger om skyld og ansvar, både i religiøs og psykologisk betydning, før personerne kan løses fra deres bånd affortrængninger. Miljøtegningen og tidsbilledet virker overbevisende, og især portrætterne af Simon og Isak er bevægende. Simons adoptivmoder Karin vægtes tungt i fortællingen, men virker lidt forfirkantet banal i sine ræsonnementer. Enpå mange måder flot bog, der vil få mange læsere, velfortalt og gribende, som den er. Men det skal også siges, at stor kunst er den ikke; dertil er den ipassager og tolkninger for patetisk og banal.