I 1948 udgav Paul la Cour sin skelsættende poetik Fragmenter af en dagbog, som helt ind til benet definerer kunstens nødvendighed og opridser digtets krav til digteren. Det er noget af detsamme Gustava Brandt prøver på med denne bog, der delvis består af "fragmenter", korte forsøg på at klarlægge poesiens væsen og delvis af længere essays, hvori Gustava Brandt tager pulsen påtendenserne i efterkrigstidens poesi. Som helhed er bogen et brændende forsvar for digterens ret til kunstnerisk frihed, som samtidig rummer mange kloge påmindelser til den poetiske udøver om defarer, der lurer om hjørnet. Blandt andet faren for at blive spændt for denne eller hin ideologis vogn. En spændende bog med mange gode og smukke formuleringer, som også indirekte kan bruges somindgangsnøgle til Gustava Brandts på én gang eksklusive og udadvendte poesi.