Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Hvis Astrid havde været her


Beskrivelse


En pige fortæller om sin sommerferie i hytten i Norge. Alt er fyldt med sommerstemning, men tænk hvis hun kunne have delt oplevelserne med Astrid - den allerbedste sommerveninde. En bog med kombination af stregtegninger, håndtegnede tekster og trykt tekst.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen

d. 18. dec. 2018

Ved første gennembladning kan det synes en sær og forvirrende blanding af lidt primitive tegninger og tekst drysset lidt rundt. Men kort inde i bogen fanger historien interesse, og det visersig at være en meget dejlig beretning både om en fantasifuld og tænksom piges mange små oplevelser i og omkring et sommerhus, men også indirekte om hendes ensomhed og savn. Veninden Astridspilleren hovedrolle i historien som den fraværende, den jeg-fortælleren gerne ville have delt alle sine oplevelser sammen med. Bogen kunne være en slags dagbog, hvor jeg-fortælleren med let håndskitserer dagenes små hændelser i naivistiske, antydende stregtegninger og forsyner dem med håndskrevne kommentarer og indfald i et yderst mundret, tænke-højt-sprog blandet op med lidt digt, enopskrift, leg med ordene og selvironiske iagttagelser og ikke mindst små forsøg med det engelske, som tilsyneladende er nyt og spændende. Og ind imellem brydes det håndskrevne med beretninger satmed ret små typer. Det er enhistorie, der kan genlæses flere gange af selvlæsere fra 4.-5. klasse, hvor forvirringen over tilværelsens mangfoldighed og forsøgene på med sprogets hjælp at skabesammenhæng og mening kan genkendes.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gitta Jürgensen

d. 18. dec. 2018

En både glad og lidt længselfuld sommerstemning slår ud fra siderne i denne norske på flere måder usædvanlige bog, der er helt sin egen. Her er både lidt tegnesene, lidt billedbog, lidtillustreret tekstbog. Tilsammen er det en sjov og varm sommerferie-oplevelsesbog. En pige på omkring 10 år beretter om, hvad der sker i en sommerferie. Pigen og den fuldtbelæssede mor ankommer tilhytten. Her skal luftes ud oven på vinteren, gamle muselorte fejes væk, friske blomster i skåle, der pynter. Så skal der siges hej til dyrene i skov og fjeld, båden sættes i vandet, og det vrimlermed bær og svampe. Alt er fyldt med sommerhusliv, rart og genkendeligt, men der mang 1er alligevel noget. Tænk hvis Astrid - den allerbedste sommerveninde - havde været her, og vi kunne haveoplevet det hele sammen. Astrid kommer til sidst - og bliver modtaget med et kæmpe gensyns- og jubelskrig. Rammende og fint beskrives savnet og glæden ved en genforening. Det særlige ved bogen er,at det hele fortælles ogudtrykkes i en charmerende og original sammensmeltning af meget levende stregninger i tusch (lidt i familie med Iben Sandemose), håndtegnede, lidt dagbogsagtige tekster ogkommentarer og lidt trykt tekst. Hvert opslag er nyt og overraskende. En dejlig, anderledes bog, hvis univers børn (især piger) fra 7-8 år vil falde for og genkende.


Det fri aktuelt

d. 8. mar. 1995

af

af

Steffen Larsen

d. 8. mar. 1995



Informationer og udgaver