Som forudsagt i lektørudtalelsen til Fyyh ... frække Frida (85/47) foreligger nu tredie bind om "Frække Frida" med titlen Frække Fridas ferie. I modsætning til de tidligere meget episodiskebind forsøger Lykke Nielsen sig her med en sammenhængende historie. Frida og veninden Desiré er draget sydpå med F.'s forældre på campingferie. På hver campingplads og kro, de bor på, møder detilfældigt de samme to danske par, et ungt og sympatisk og et lidt ældre usympatisk. F. mistænker (med urette) det unge par for at være flygtet fra et bankkup i Danmark, men det viser sig at væredet andet par, der er forbryderne. Historien er fortælleteknisk og, hvad sandsynlighed angår, skruet utrolig ubehændigt sammen, og den er så klichépræget og forudsigelig, at selv målgruppen ni-tolvårige vil smile ironisk ad den. Teksten er skrevet i et frisk, ganske kvikt sprog og sat med store tydelige typer. Sjovt omslag og illustrationer af Kirsten Hoffmann. Bogen er sikkert ment som ensjov krimi, men at givebørnene den som en sådan vil være at give dem stene for brød. Der lægges op til en fortsættelse: "Fræk, frækkere, Frida.".