Hvis jeg bare ikke var kommet til at gøre min far til astronaut

En overkommelig selvlæsningsbog for gruppen af piger, der lige er blevet så gode, at de kan kan læse en rigtig og ikke for lang bog. Så stik den til en god læser fra ca. 10 år. Forsiden antyder humor og varme.

Jeg kunne næsten ikke holde ud at læse denne frygtelige historie om Tilde, der hele tiden roder sig ud i de mest vanvittige situationer, fordi hun kommer til at lyve. Kapitel efter kapitel følger vi hendes fortvivlede forsøg på at redde sig i land og det hele begynder med, at hun kom til at prale med, at hendes i øvrigt næsten ikke eksisterende far er astronaut. Noget han absolut ikke er og noget, som klassen ikke bare godtager. I hvert fald ikke uden beviser. Og det er jagten på beviset, som fører til et billede, der går itu, en motorcykelhjelm der bliver væk og ovenikøbet et tyveri. Men heldigvis ender alle forviklingerne godt, og det endda med en ny mand i Tildes og hendes mors liv. Det hele er fortalt af Tilde på den der særlige svenske børnebogsmåde, som er hyggelig, uskyldig og lidt gammeldags på en tidløs facon. Vi har været sammen med Tilde i Hvis jeg bare ikke var kommet til at forbytte Doris Hansens hund (06/39).

Til en pakke med bøger om løgnehistorier kunne man servere denne sammen med bøgerne om Katastrofe-Katrine af Barbara Ware Holmes.

En sød og helt forfærdelig bog, fordi man næsten ikke kan holde ud at læse om alt det pinlige rod, Tilde kommer ud i, fordi hun lyver. Men det kan så måske have en pædagogisk sidegevinst for læserne, kan man håbe.

Læs hele vurderingen