Bøger / skønlitteratur / barndomserindringer

Hvor lang var tiden, da vi var mindre? : med Sangene fra gaden


Beskrivelse


Barndomserindringer fra 1950'ernes København på Østerbro. Bag i bogen sangbogen Sangene fra gaden med tekst af forfatteren og musik af Werner Knudsen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2013

af

af

Rikke Bruun

d. 22. maj 2013

Tidsmæssigt foregår det meste af bogen i 1950'erne, og bogen henvender sig mest til læsere, der vil kunne genkende deres egen barndom fra denne tid, men også til læsere med en mere bred interesse i danske tidsbilleder.

Bogens forfatter tager udgangspunkt i sine egne erindringer fra 1950'ernes København nærmere betegnet Romsøgade på Østerbro. Her gik han i skole på Den Classenske Legatskole, og det var klassens 50 års jubilæum, der satte forfatteren i gang med at skrive. Selvom bogen er en erindringsbog, har den flere elementer fra andre genrer såsom fiktionen, hvor fx forfatteren/hovedpersonen møder den fiktive Erik, der voksede op i Odinsgade, og forfatteren lader de to udveksle barndomsminder. De mødes ved en biograf, hvor de sammen ser en film kommenteret af Gunnar Nu om året 1957 med børnene fra de to gader i hovedrollerne, hvilket giver erindringerne et filmisk islæt. Strøet med rund hånd ind imellem de til tider lidt fragmentariske fortællinger er en række af forfatterens digte, som relaterer til erindringerne. Bagerst i bogen findes digtene samlet med noder af komponisten Werner Knudsen. Sangene kan høres på bogens hjemmeside www.hvorlangvartiden.dk.

Peter Rye Vadmands bog Drengene fra Vesterbro, 2013, er en erindringsbog i helt traditionel forstand om samme tidsperiode.

Når først man har vænnet sig til den lidt frimodige sammenblanding af fakta og fiktion, er der mange gode fortællinger fra en barndom i 1950'erne, omend de indimellem bliver lidt fragmentariske.


Kristeligt dagblad

d. 18. juni 2013

af

af

Claus Grymer

d. 18. juni 2013