Bøger / faglitteratur / sygehistorier

Hvorfor lige mig?


Beskrivelse


Amerikanske Geralyn fik som 27-årig brystkræft og fortæller om hele forløbet. Nu efter 6-7 år er hun stadig en overlever og er tilmed blevet mor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2005

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 20. dec. 2005

I virkelighedens verden bliver også unge mennesker ramt af kræft. Amerikanske Geralyn fik brystkræft som 27-årig og fortæller i sin bog om hele forløbet, hvor hun efter ca. 6-7 år stadig er en overlever og tilmed blevet mor. Hun skriver i en snakkende stil og har hovedvægten på overvejelser om udseende og kvindelighed, mere end om liv og død. Det virker umiddelbart lidt overfladisk med al den snak om læbestift, sexede bh'er og afprøvning af tiltrækningskraft, når man er nyopereret og ødelagt af kemoterapi, men netop derfor bliver bogen en illustration af en dødsensangst, fortumlet og nærmest krampagtigt munter kvinde, hvis liv bliver totalt væltet rundt. Vi dvæler ikke så meget ved operationer, sår og smerter, ej heller ved de store filosofiske overvejelser om at se døden i øjnene. G. virker meget nøgtern i sine beskrivelser af behandlingerne, udpensler ikke detaljer og bruger ikke fagudtryk, hun er mest optaget af at leve videre og få det bedste ud af sit rekonstruerede brystparti. Den lidt distancerede facon kan dog ikke skjule hvor hård en kamp, G. udkæmper, og hvor meget hun yder både for sig selv og for at støtte andre kræftramte. Det er ikke en "hulkebog", og sprogligt er den ikke helt perfekt (for mange anglicismer), men man glemmer ikke lige med det samme denne skildring af den livsstærke, stædige kvinde, der nægter at lade sig slå ud.