I en fiktiv Balkanstat bliver en tandlæge afhentet af det hemmelige politi. Han er blevet udvalgt til at være Herskerens dobbeltgænger og rettes gennem plastisk kirurgi endegyldigt til. Sammen gennemlever de mange perioder i landets historie, der er en blanding af diverse diktaturer med flest mindelser om Serbien, men med mange referencer til en række historiske personer og begivenheder. Stage får fortalt en satirisk fabel om magtens og diktaturets væsen og om de evige overlevere, der i en uhyggelig virkelighedstro karikatur kan afløse den ene løgn med den anden, den ene alliance med den anden og den ene offergruppe med den anden. Bogen former sig som tandlægens rablende monolog fortalt ved den djævelsk overraskende slutning, hvilket desværre giver bogen et eksorbitant højt lixtal, idet der kun er en halv snes hovedsætninger fordelt på de godt 200 sider. Det gør især starten svær, for når først man er fanget af historien, spiller formen ingen større rolle. Romanen er politisk satire, når det er bedst: underholdende og skræmmende tankevækkende.