Den engelske Judith Lennox kender vi efterhånden som en habil forfatter af underholdende romaner i samme stil som Pilcher, Bickmoore o.l. Fælles for hendes romaner er de gode miljøbeskrivelser, og at det er brede familie- og slægtskrøniker. Her følger vi to historier, den ene foregår i nutiden og den anden foregår i første halvdel af det 20. århundrede, men til sidst smelter de to historier sammen. Rebeccas kæreste har lige brudt med hende efter at hun har aborteret, og mens hun forsøger at komme oven på igen, bliver hun spurgt, om hun vil skrive Dame Tilda Franklins biografi. Tilda Franklin blev født som uægte barn af den lokale godsejer. Tilda blev berømt og adlet, fordi hun tog sig af børn i nød, bl.a. jødiske børn fra Tyskland under den 2. verdenskrig, men senere også andre svigtede børn. Men som Rebecca efterhånden finder ud af, er der også sket noget i Tildas liv, som rummer mange tragedier, og som måske viser hende som andet end den helgen, hun er blevet udråbt til at være. Der er mange paralleller mellem Tildas og Rebeccas liv, begge har problemer med at turde tro på kærligheden. Selv om jeg ind imellem synes, at J. Lennox i denne roman slipper lidt nemt om det og har nogle lette løsninger, er det underholdende og fængslende fortalt.