Bøger / faglitteratur

Ind i mindfulness


Beskrivelse


Om mindfulness som tilstand, teoretisk begreb og som psykologisk retning. De grundholdninger, som understøtter mindfulness og betydningen af mindfulness i vores relationer udforskes, med støtte af cases.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2010

af

af

Jette Landberg

d. 19. maj 2010

Henvender sig til dem, der vil dybere ned i begrebet mindfulness, fx kommende instruktører eller blot særligt interesserede.

Forfatteren, Eve Bengta Lorenzen, der er uddannet mindfulness-instruktør hos Jon Kabat-Zinn, giver med bogen her en teoretisk tilgang til emnet, samtidig med at begrebet relateres til psykologien. En stor del af bogen omhandler de syv grundholdninger indenfor mindfulness, som Jon Kabat-Zinn har udviklet gennem årene, nemlig accept, ikke-dømmen, tillid, givenslip, ikke-stræben og åbenhed, disse grundholdninger findes ikke grundigt beskrevet i andre bøger. Medforfatteren Stine Reintoft er uddannet psykolog og forfatter til en bog om positiv psykologi, der også grænser op til emnet. Hun fortæller, som deltager i Eves kurser, om sine erfaringer herfra. Beskrivelsen af de syv grundholdninger er ligeledes ledsaget af forskellige deltageres tanker og følelser i løbet af kurset.

Der er kommet en hel del om emnet de senere år. Et stort navn på feltet her i Danmark er Charlotte Mandrup, der dels har skrevet et par bøger, dels tilbyder kurser. Hun udgav i 2007 den første bog på dansk om emnet Mindfulness : ansvar, selvindsigt og fuld tilstedeværelse, der er en mere praktisk betonet vejledning. Jon Kabat-Zinn, der er det store amerikanske navn på området, er også oversat til dansk, og en række andre forfattere har udgivet bøger om fx nærvær.

Den mest teoretisk funderede, og alligevel forholdsvis let læste bog, om et meget efterspurgt emne med en beskrivelse af de syv grundholdninger.


Danske kommuner

Årg. 42, nr. 3 (2011)

af

af

Berit Ellehammer-Ronthov

Årg. 42, nr. 3 (2011)