Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jack har en pumpgun


Beskrivelse


Lukas overnatter hos sin kiksede fætter Jack, onkel og tante. Men fætter Jack og hans forældre er overhovedet ikke kedelige. Om natten befinder Lukas sig i en skov på jagt efter farlige dræbermutanter. Fra 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2021

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 22. okt. 2021

Lukas overnatter hos sin kiksede fætter Jack, onkel og tante. Men fætter Jack og hans forældre er overhovedet ikke kedelige. Om natten befinder Lukas sig i en skov på jagt efter farlige dræbermutanter. Fra 10 år.

Udstyret med en pumpgun og et lysende digitalt ur drager fætter Jack, tante Grete og onkel Niels i skoven for at fange dræbermutanter, der lever i den mørke skov, hvor søer og vandhuller bobler, og slibrige gevækster lever. Lukas har sagt ja til at deltage. Han er vant til at spille computerspil og gider normalt ikke at være i naturen. Men han bliver overrasket. De to fætre skal være lokkemad, da dræbermutanter skal fanges levende og afleveres til de grå mænd.

Historien er en spændende blanding af fantasy og realisme, hvor fortælletempoet er hæsblæsende højt, hvilket holder læseren i et fast greb. Bogen hører til "Læs løs. 9", med et lixtal på 18. De fleste, der spiller computerspil, vil kunne nikke genkendende til de urealistiske, men gruopvækkende udfordringer, drengene oplever. Bogen er for øvede læsere og indeholder et par sort/ hvide opslag med tegneseriestriber. De viser, hvad teksten også fortæller. Blødt farvet omslag viser de to drenge i skoven og et kæmpe uhyre bag sig - WØWen med de røde lysende øjne.

En anden titel med samme læseniveau og med et spændende indhold er Masser af pels og Fanden selv af Annie Bahnson.