De 6-7-årige begynderlæsere kan nikke genkendende til dreng-pige-fnidder, men at det også kan indeholde dinosaurer, bliver nok en overraskelse. Velegnet til såvel selvlæsning, som til højtlæsning.
Dinoen er vildt farlig, den kan lide kød især fra piger. Den ler ondt og kommer med uhyggelige lyde. Emma bliver overhovedet ikke bange, hun ved jo godt at det er Johan der er dinoen. Johan med den livlige fantasi. Emma bliver dog bange til sidst, men det bliver Johan også.
Et rigtig flot, skinnende imødekommende bogomslag, med actionfyldte farverige tegninger på forsiden, er det første man møder. Bogen er gennemillustreret med gode levende farvelagte tegninger. Teksterne er enkle holdt i meget korte sætninger, i mange tilfælde som udbrud. De lidt længere ord fx bli-ve ban-ge, er stavelsesdelt.
Kan sammenlignes med, Robo - stop nu!Den sorte heks og Den sorte heks som har lidt den samme type spændingKan sammenlignes med, Robo - stop nu! og som har lidt den samme type spænding.