Bøger / skønlitteratur til børn

Jokum - en sær snegl 1
Jokum - en sær snegl 2 : en pegefingerbog især for små og store børn og dem midt imellem


Beskrivelse


Billedbog. Jokum er en skør lærer som fortæller børnene to historier. En om Kesse, der skal hente sin fars ur, og en om Mie, der skal hente hæfteplaster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2008

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 19. aug. 2008

En høj billedbog i blødt, hæftet omslag med to historier, som skal læses på den måde, at man vender bogen på hovedet midtvejs. Bogen kan læses op for børn i alderen 5 til 8 år.

Bogen handler om læreren Jokum, der fortæller børnene skøre historier, som han understreger ved at vifte med sin pegefinger. Historierne handler om to børn, der skal gå bytur, men hele tiden distraheres af de ting, de møder på deres vej. I historien om Kesse skal han hente sin fars ur, men turen gennem byen er spændende med gravkøer, klovneoptræden og bilsammenstød, og uret får han ikke. I historien om Mie, bliver hun sendt ud efter plaster til Jokum, der har skåret sin pegefinger, men hun involveres i redningen af en kat fra et højt træ sammen med en brandmand, der optræder i en slags prikket badedragt. Det tager så lang tid, at Jokums finger når at blive betændt. Sproget i historierne er enkelt, referende og minder om mundtlig fortælling. De farvelagte illustrationer er i en karrikeret stil og er tegnet med en vis energi. Forfatteren kendes fra en lang række udgivelser. Illustrator kendes fra bl.a. Lone og Louise (82/02).

Stilen i både tekst og tegninger minder mig lidt om bøgerne om Halte-Amalie af Michael Lycke.

To tynde historier, hvor der reelt ikke sker ret meget, selvom de sikkert kan fungere som to hurtige og lidt fjollede historier overfor en flok børn, men sammenligner man indhold og udstyr med andre bøger for målgruppen, synes jeg, de falder lidt igennem.