Denne fjerde og afsluttende del af værket om Josef udkom i 1943, altså en del år efter de første 3 bøger, der kom i årene 1933-36.1 mellemtiden kom bl.a. Lotte i Weimar, der tematisk liggerJosef-serien nær: gennemspilningen af menneskelig storheds væsen. Det afsluttende bd. om Josef skildrer hans nye opstigning til storhed og ære: Josef hentes til Farao på grund af sine evner somdrømmetyder, og han bliver 'Ernæreren', da han ikke blot forudsiger de fede og de magre år men også har det politisk-økonomiske værktøj til at tackle situationen som den store statsmand. Også herer allusioner til samtidens politiske forhold, her er stor humor og fortælleglæde, f.eks. i Josefs afsluttende legen katten efter musen med sine brødre, da de kommer til Ægypten for at købe korn ognaturligvis ikke kan genkende ham. Men familien ender jo i Ægypten, faderen Jakob dør der, og ligfærden tilbage til hjemmet er bogens store slutning. Østergaards og Kjærgaards oversættelse ergrundigt revideret, og dettaler for, at man skifter den gamle udgave med sine misforståelser o.s.v. ud med denne langt bedre version. Og vel er Josef-serien et absolut hovedværk i forfatterskabet- men det er også stor, flot, tankevækkende, klog og munter digtning.