Forfatteren er specialestuderende i kommunikation, og har bl.a arbejdet som pressesekretær på Christiansborg. Hans nye bog er en debatbog om moderne politisk journalisme, der udgives i Fremads debatserie Tanker til debat i samarbejde med Dansk Magisterforening. I 7. kapitler behandler han emner som professionel politisk kommunikation, moderne politisk journalistik, problemer med folkestyret, påvirkninger fra USA, og han belyser begrebet "Public Journalism", der definerer den nye politiske journalistrolle. En rolle som bindeled mellem unversiteternes teori og informationseksplosionen, udført med journalistens praktiske erfaringer om formidling. Det er en tankevækkende debatbog, der ikke mindst er interessant i lyset af seneste valgkamp, hvor personpolemik var vigtigere end politisk debat. Bogen har en tør akademisk stil og sprogbrug, og retter sig mod den specielt interesserede læser, fagfolk, og opgaveskriveren fra gymnasieniveau og opad.