Da Vagn Christensen udgav i sin doktordisputats i 1956 (Boligforhold og børnesygelighed) var den sociale arv betinget af dårlige boligforhold, mangelsygdomme og fattigdom. I dag har den sociale arv en anden karakter. Her spiller arbejdsløshed, eneforsørgerfamilien, dobbeltsocialiseringen i familie og institution ind. Det er denne nye sociale arv, som Vagn Christensen og Anne Brockenhuus-Schack (journalist og socionom) her trækker frem i lyset. De beskriver de ændringer, der er sket i samfundet og de heraf affødte nye problemer for børnefamilier. De inddrager den nyeste forskning på alle de områder de beskriver og giver egne bud påændringer, der kunne hjælpe. Som eksempel kan nævnes de store summer der årligt bruges på at helbrede småbørn på børneafdelingerne. Her kunne forebyggende arbejde og omsorgsdage til forældrene spare mange penge. Arbejdet med problembørn i skolerne er et andet eksempel på ressource- og menneskespild med den nuværende indsats. Forebyggelse er alfa og omega i alle situationer, og deres argumentation er logisk og indlysende. Bogen er absolut læsværdig, både for almindelige mennesker og for politikere på alle niveauer.