Bogen henvender sig primært til læsere af litteratur med et kristent grundsyn, men den kan også læses af et publikum, der i disse Da Vinci mysteriet-tider kan have brug for at få kastet lys over religiøse spørgsmål, der kan forekomme gådefulde eller mystiske.
Bogen er kristen forkyndelse, således begynder den med at opstille sit formål: "Meget sætter Dødsriget i disse år ind på at komme juleevangeliet og dermed den kristne jul til livs". Poul Hoffmann anvender bogens længste essay til at påvise, hvordan Juleevangeliet af Lukas kan fremstå som et eventyr, men Lukas er ikke digter, siger Hoffmann, alle hans skrifter er præget af nøgtern akkuratesse, og det gives der en række eksempler på. Når vi i dag har hyrderne og de hellige tre konger sammen i julekrybben, er det en fejltagelse, vismændene kom først et par år efter Jesu fødsel, forklarer Hoffmann og forklarer dermed også, at Herodes lod alle drengebørn under to år dræbe. Det er et eksempel på Hoffmanns måde at argumentere på. Det vil mange i tvivl kunne få glæde af. Bogen afsluttes af "Vor Herre Jesu Kristi fødsels historie", Hoffmanns sammenskrivning af beretningen hos Matthæus og Lukas.
Anvendelig som Hoffmanns andre essaysamlinger som Sfinxens smil, 2006, i det omfattende forfatterskab.
Værket udkom 1. gang 1977, det er redigeret og fremstår langt mere indbydende nu, og da den gamle bibeloversættelse i citaterne er afløst af den nye, vil det værre denne udg., publikum skal have adgang til.