Ulrikka S. Gernes' niende digtsamling er smuk og koncentreret. Digtenes tema er døden: en nærtståendes sene sygdom og død, og det savn, den smerte og tomhed, det efterlader hos fortælleren. Digtene falder i et let struktureret forløb i syv afsnit, der følger den kronologiske og mentale proces hos fortælleren. Fra erkendelsen af situationens uafvendelighed over hospitalteknologiens overtagelse af livet til accept af tabet, afklarethed og det abstrakte nærvær med den mistede person i den efterfølgende tid. På en gang koldt præcist og poetisk metafysisk er billedet med blod og hospitalsvæsker i bogens to centrale prosadigte: (...)-er det din indgang/og din udgang, løber du frem og tilbage/i slanger og rør i nøjagtigt udmålte mængder/lader du det ske - står dit livs historie/allerede skrevet i støvet på vingen af en kamikaze natsværmer/der beruset af lykke i samme sekund/styrtdykker mod sin forening /med månen i vandspejlet//. Gernes skriver altså med nærvær og koncentration og helt uden det udvendige effektjageri og den sentimentalitet, som temaet kunne friste til. Der er således intet personligt terapeutisk over digtene, hvis punktvise brug af klicheer opvejes rigeligt andre steder og som vil have appel til lyriklæsere et godt stykke ud over temaets afgrænsethed.