Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kan man elske Misja?


Beskrivelse


Effie har fået sommerferie, så alt burde være dejligt. Men hesten Misja fra rideskolen skal måske aflives. Kan børnene i UFO-klubben være med til at redde endnu en hest fra sin skæbne?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2014

af

af

Pia Petersen

d. 26. mar. 2014

Tredje bog om UFO-klubben primært for piger fra 9 år. Forsiden følger stilen fra de to tidligere bøger med et billede af en hest og collage med vigtige ting fra historien.

Det er sommerferie for børnene i UFO-klubben. Luffe skal til Jönköping og besøge sin gamle bedsteveninde og Hercules skal til Frankrig med sine forældre. Effie har først planer sidst på sommeren og er i tvivl om, om hun har lyst til at deltage i rideskolens ridelejr. Hun ender med at være med og får en god og lærerig oplevelse. Men på rideskolen er en hest, der hedder Misja, der opfører sig dårligt, bl.a. smider den en pige af. Susanna, lederen af rideskolen, undersøger om den skal slagtes og hvis det ikke havde været for UFO-klubben, ville den være kommet af sted. De sørger for at den i stedet kommer til at bo hos en hestefysioterapeut i Jönköping, så den får en chance. Udover hovedhistorien kører der sidehistorier, der tilføjer autenticitet til personerne, og der er også lidt småflirten, men absolut i den dydige ende af spektret. Sproget er realistisk og flydende. Derudover har forfatter godt greb om, hvad der rører sig i de unge piger, så tanker og handlinger bliver skildret realistisk.

Målgruppen vil også synes godt om Hagmars serie om Klara, Bruhns serie om Hestene på Ponygården og Hallbergs serie Hestevenner.

Fin opfølgning på de to første bøger i serien. Endnu en fin forside der vil interessere og indfange de unge hesteglade piger.