Bøger / skønlitteratur til børn

Kappefugl - uvejret


Beskrivelse


Billedbog. Det er regnvejr, og Kappefugl har sendt lille Tungsten ud efter træ til brændeovnen. Men hvor bliver han af? Er der sket noget alvorligt? Kappefugl har dårlig samvittighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2008

af

af

Bo Knudsen

d. 10. sep. 2008

Fin, men også lidt speciel, billedbog for de ca. 3-6-årige. Forsiden rammer bogens indhold og pirrer nysgerrigheden.

En lille tidløs historie om at have dårlig samvittighed. Fuglen Kappefugl sender sin ven, hunden Tungsten, ud i regnen efter træ til brændeovnen. Men Tungsten er lille og vejret er dårligt. Så Kappefugl får dårlig samvittighed og tager med et større redningsudstyr, inkl. brændeovnen, ud for at lede. Og alt ender godt. Der er tegnet i en slags minimalisme med enkle streger, hvor der kun er medtaget det nødvendige for handling og stemning og hvor billedstørrelser varierer meget. Som noget særligt er personernes tanker illustreret i små røde firkanter, der ligner en mellemting mellem piktogrammer og japanske skrifttegn. Dette er første bog i en serie.

Med sin enkle streg og den charmerende måde at behandle følelser på, minder den om Velthuijs' bøger om Frø og venner, senest Frø er trist (2004/16).

Der er dem, der vil springe over bogen her, når de bladrer i billedbogskrybben. Men de går altså glip af en fin lille historie om menneskelige følelser formidlet i børnehøjde og illustrationer, der åbner sig yderligere ved nærmere bekendtskab.



Informationer og udgaver