Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kighullet


Beskrivelse


På grund af farens død er Hallie og hendes mor flyttet til en ny by. Hun har svært ved at falde til i skolen, men da hun opdager, at hun gennem en sprække på loftet kan se ind i lejligheden overfor, kommer der indhold i hendes liv. For der er noget mystisk ved de to børn - er der ikke?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2003

af

af

Karen Engelund (skole)

d. 7. jan. 2003

Hallies verden formørkes, da hun mister sin far og må flytte med sin mor til en ny by. Afmægtig søger hun tilflugt i loftrummet over den nye lejlighed. Her finder hun et lille kighul, hvor hun ugeneret kan følge brudstykker af en nabofamilies liv. Ved hjælp af livlig fantasi, snilde og en god portion opklaringsarbejde, stykker Hallie sin forestilling om nabofamiliens liv sammen. Hendes forestilling er dog langt fra sandheden. Hallie glemmer i processen næsten sig selv og sin egen sorg. Da hun omsider finder den rette sammenhæng, opdager hun til sin store overraskelse et smil i spejlet og konstaterer, at verden føles bedre. Hun kommer endda på talefod med sin Gud igen. Moralen er, at det er bedre at se ud af vinduer og se på andre mennesker end at se i spejle og kun se sig selv og sin egen sorg. En stilfærdig, dybfølt og varm roman om en piges følelser i forbindelse med tabet af sin far. Bogen er velskrevet, med en sjælden indsigt i børns og unges følelsesliv. Sorgbearbejdelse tager tid, og her får vi mulighed for at følge med hele vejen gennem en jævnt stigende spændingskurve, hvor Hallie heles og får nyt mod. Til selvlæsning for gode læsere, især piger, fra ca. 11 år, samt til børn og unge, der som Hallie søger tilflugt fra sorgen.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2003

af

af

Lene Kristiansen

d. 7. jan. 2003

Ny bog af Zilpha K. Snyder, som vi ikke har hørt noget til siden de tre bøger om David fra Spøgelseshuset, 1985. Hallie hedder hovedpersonen her; hendes fars død har tvunget moren til at sælge deres hus, forære kæledyrene væk, og de har været nødt til at flytte til en anden by, hvor moren har fået arbejde. Hallie selv er startet i ny skole, hvor hun føler sig udenfor, og de har fået en kedelig lejlighed i et, trods alt, spændende, ældre hus. For lige overfor ligger et nyere hus, hvor Hallie fra en sprække i et tårnvindue på loftet kan se ind i en lejlighed. Specielt bliver hun optaget af to børn, og i hendes fantasi foregår der mystiske ting, som hun sætter sig for at undersøge. Derved får hun også flyttet fokus fra sorgen over farens bilulykke, tabet af gamle veninder mv. Men alt det mystiske er slet ikke så mystisk endda, og Snyders anstrengelser for at fastholde en spænding, som man i virkeligheden godt ved ikke er der, gør læsningen forudsigelig og triviel i længden. Den psykologiske del fungerer heller ikke optimalt, og Hallies ensomhed og fortvivlelse mere læses end føles. Sproget er lidt omstændelig men klart løftet i den danske version. Til piger der kan lide en mere traditionel børnebog - fra ca. 11 år.


Berlingske tidende

d. 1. feb. 2003

af

af

Birgitte Grundtvig

d. 1. feb. 2003