Musik / hip hop

Klemmedrengen


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. mar. 2015

af

af

Thomas Tiedje

d. 7. mar. 2015

Clemens har i årevis været en af kongerigets toneangivende rappere. Han er kommet en lang vej, har prøvet lidt af hvert, og alderen og årene har rundet ham musikalsk. Med "Klemmedrengen" er det svært at kalde ham hardcore. Bevares, Clemens kan stadig smide en melodi som "Dominoeffekt" af sig - en ambitiøs fortælling om social arv, fjendebilleder og vold, men oftest er han tilfreds med at agere den folkelige Klemmedrengen, der synger - ja, det kan han også - og minder om Rasmus Seebach eller Kim Larsen. Det er et nyt publikum, Clemens slår lydmuren ind til, mens gamle fans nok vil have svært ved at kapere den nye stil.


Politiken

d. 16. feb. 2015

af

af

Joakim Grundahl

d. 16. feb. 2015

"Siden det andet album, 'Den anden verden', er niveauet faldet støt, og det aktuelle udspil er et nyt lavpunkt. Hvis det overhovedet kan kaldes et rapalbum. Det er dansktop på 'For teenage til mig', MGP med håndboldheppekor på både 'Riv ned af hylderne' og 'Pangæa' og generisk dancehall på 'Dominoeffekt'. Clemens er stadig en stor rapper, men i 2015 vil han hellere synge. Det er skidt. Rigtig skidt".


Jyllands-posten

d. 16. feb. 2015

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 16. feb. 2015

"Med nye numre som "Sønner af de slagne" og "Øjenåbner" lyder han snarere som en angst-rapper, for det handler om nederlagsfølelse fra 1864 og en frygt for, at selvhad skader sønnike. Men vi farer fra den ene yderlighed til den anden, og det høres, at Clemens i mange år har givet den som flygtigt underholdningsfænomen i klubland. Enhver hiphop-troværdighed sønderskydes i effektjagende og autotuner-sovsede numre som "Smagen af succes" og "Riv ned af hylderne"".


Berlingske tidende

d. 19. feb. 2015

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 19. feb. 2015

"I det hele taget savner man, at Clemens forventer mere af sine lyttere, både når det gælder musik og tekster. Lige så detaljeret som han er på »Dominoeffekt«, lige så rundhåndet er han med floskler om at leve i fred og glemme hinandens forskelle på »Pangea«. Den gyldne middelvej mellem det kommercielle og kompromisløse undslipper »Klemmedrengen«".