Bøger / skønlitteratur / digte

Konfigurationer : digte


Beskrivelse


Digte, der på komprimeret form drejer sig om natur, sprog og erkendelse.

Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2016

af

af

Thomas Olesen

d. 12. jan. 2016

Digte, der kredser om natur, sprog og erkendelse. Smukke sprogblomster til alle med hang til god poesi.

Digtsamling i 4 dele med et appendiks om sommerfugle til sidst. Digtene kredser om sprog, erkendelse og natur i små, fortættede, digteriske billeder, der til sammen danner en helhed. Digtsamlingen er et udvalg af 365 digte, som Claus Willumsen har publiceret på Facebook i perioden december 2013 til december 2014.

Der er tale om fine, komprimerede ordbilleder, der er fulde af smukke sprogblomster. Indholdsmæssigt er der tale om en ambitiøs og til tider lidt for vidtfavnende samling, der forsøger at indfange store og abstrakte størrelser som sprog og erkendelse.

Emnerne og den komprimerede, modernistiske stil er den samme som i Willumsens første digtsamling, Naturkoder fra 2011, imens digtenes ophav i nærværende digtsamling er rykket ud i cyberspace.