Krimidebut om magtkampe, korruption og tvivlsomme dispositioner på toppen af den danske bankverden, skrevet af en mand med en fortid i Kronebanken og Provinsbanken. Det handler om fusioner, og hvad der køres i stilling i den forbindelse, er næppe grebet ud af den blå luft. Israelsen bruger dog ikke det tunge skyts, når det handler om fortælleform, og der er mindre Grisham og mere Dick Francis over hans historie. Også i hovedpersonen fusionskonsulent Peter Hansen, der som fluen på væggen iagttager og fortæller fra sidelinien om intriger og personer, der først og fremmest træder i karakter som direktører, direktionsformænd mv. Regionalbanken og Industribanken indleder forhandlinger om en fusion, men netop som der synes at være enighed i sigte, findes Regionalbankens direktør dræbt. Magtkampene intensiveres, og der er ingen formildende omstændigheder i den proces, Israelsen sætter i gang. Det er også tydeligt her hans interesse og bogens spændingsfelt ligger. Jeg synes, at som krimi betragtet, er der for mange droppede personer (efter brug), løse tråde og forudsigelighed. Men fordi Israelsen hurtigt viser, hvad han vil fortælle og i hvilket tempo (adstadigt), vil læsere med interesse for danske krimier/emnet i stedet gyse over, hvordan magt administreres på højeste plan. Men måske også have ønsket sig lidt mere af det man forventer af en krimi.