Kup ved højlys dag

Efterår i en middelstor dansk provinsby. En matematiktime i 8. kl. forstyrres af drengestreger, men de glemmes, da man hører politisirener, og Lars får tilladelse til at løbe ud for at se ogsenere fortælle, hvad der er sket. Hold-up i en bank tæt på skolen. Lars, der som drengedetektiv er kendt fra tidligere bøger i serien, er straks i gang med sine undersøgelser, og han henter ogsåhjælp hos familiens gode ven, kriminalassistent Sonne. Lars og læseren har hurtigt en fornemmelse af, hvor det bærer hen, for gerningsmændene er tydelige i udseende, handling og væremåde, og efteren natlig udflugt og anden dramatik får Lars med hjælp af co. og politiet gerningsmændene fanget. Bogen har megen lighed med Jan-bøgerne både i personbeskrivelser og opbygning. Korte sætninger ogsætningskæder gør teksten nem at læse og handlingen let at følge, selv om bogstavtyperne er små og let uldne. Forsideillustrationen er farvestrålende og letgenkendelig med et spændingsforøgendemotiv, hvis personerminder om Herges Tin-Tin figurer. Bogen kan selvlæses fra 5. kl., og den vil finde mange læsere, der som min 12-årige med-lektør vil finde den spændende og meget usandsynlig.Der er andre og bedre tilbud i skolebiblioteket i forvejen.

Læs hele vurderingen

Jørgen, Lars og deres kammerater ser fra skolen, at politiet rykker ud. Lars løber hen for at finde ud af, hvad der foregår, og det viser sig, at der har været bankrøveri. De kvikke børnkaster sig straks over sagen, finder mystiske cigaretskod af et specielt mærke osv., og da det viser sig, at Jørgens kusine er bankelev i omtalte bank, får de også opsporet, at pengene ertransporteret væk i et net, der er syet på deres skole. Efter den sædvanlige gang dramatik opklarer de vakse børn sagen og får som altid formaninger af kriminalass. Sonne. Bogen er stadig forsynetmed en Tintin-lignende forside, og indholdet er også skåret over samme læst som seriens øvrige bind. De ulideligt kvikke børn er stadig lige irriterende i skolen - men gode på bunden - moderen erbekymret, faderen travl, men stolt osv. Børnenes sprog virker stadig ikke ægte, og den klassiske musik er stadig langhåret, som man kaldte den i 50erne. Ikke en bog, der gør noget dybere indtryk påsin læser. Til selvlæsning fraca. 11 år.

Læs hele vurderingen