Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lakes skinnende laksegl


Beskrivelse


Peter arver en ødegård. Han holder ferie på gården sammen med to venner. De oplever så mange mystiske ting, at de er ved at tro, der er forbindelse til det ydre rum.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2001

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 21. aug. 2001

Handlingen i denne spændende bog er bygget op omkring en lang række elementer, som er kendt af rollespillere. Peter, på ca. 20 år, arver en ødegård. Da han holder ferie på gården sammen med et par venner, skræmmes de af natlige lyde, lys, der blafrer, et okkult laksegl m.m. Alt sammen iscenesat på bestilling af en fyr, der kender til rollespil, og som er betalt for at skræmme dem væk. Der er ikke brugt mange ord på en nuanceret karakteristik af bogens personer, deres familie og lign. Til gengæld tegnes et fint billede af ødegården og dens omgivelser, hvilket også er nødvendigt af hensyn til handlingen. Ved bogens slutning er ikke alle mysterier forklaret, så læseren kan efter temperament brygge videre på handlingen. Det er især den fortættede handling med spænding og uhygge, der vil sælge bogen til yndere af lettere tilgængelig fantasy-bøger og rollespillere.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2001

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 21. aug. 2001

Det er en ganske veldrejet historie og noget af en gyser om tre unge mænd, der oplever en sommerferie, de aldrig vil glemme. Peter, der lige er blevet student, har overraskende arvet en gammel gård langt ude på heden efter en onkel og tager to venner med ud for at bese herlighederne. Allerede ved ankomsten oplever de mystiske ting, men Jesper, der studerer biologi, har en naturlig forklaring, også de næste dage og nætter, hvor uhyggen stiger. Fænomenerne peger på okkulte kræfter, en åbning til og trussel fra et ydre rum med onkel Lakes laksegl som kode. Til sidst bliver det for meget, og de nærmest flygter fra stedet. Først da opklares alt som led i en snedig plan vedrørende ejendommen. Bogen giver sig tid til en god beskrivelse af naturen, personerne og deres indbyrdes relationer, bl.a. en støtte til Ingemann, der ellers føler sig som en taber, men her viser et særligt tegnetalent. Tonen er afslappet og positiv i dialogen, handlingen i nutidigt regi og langt hen ad vejen troværdig. Bogen kan læses fra 6. klasse, men er mere oplagt til 8.- 9. kl. som god og let underholdning.


BUM

Årg. 26 (2010)

af

af

Birger Hauptmann

Årg. 26 (2010)