Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Leas drage : QR bog : lydbog


Beskrivelse


Lea tager sit prinsessetøj på, og så ser hun en drage i haven. Prinsesser og drager hører sammen, så hun vil gerne have den som sin drage. Mon det lykkes?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2014

af

af

Vibeke Axelsen

d. 24. feb. 2014

Bogen er beregnet til højtlæsning for børn fra ca. 5 år og opefter.

Bogen er den første i en serie Lea og dragen. Lea bor sammen med sin lillebror Lau i et hus med have og legehus/skur. I nabohuset bor Åge, som altid driller og håner Lea og Lau. Det viser sig senere, at han nok er lidt misundelig på dem. De kan lege frit og med fantasi, hvor han ikke må så meget og måske heller ikke har så mange kammerater. Lea har en god fantasi, og en dag, da hun står op, beslutter hun, at det er en prinsessedag. Da hun har iført sig sit prinsessetøj, går hendes fantasiverden i gang. Hun møder en drage, som i begyndelsen er olm, men da hun i skuret finder en skattekiste med et drageæg i, nærmer hun og dragen sig hinanden. Det lykkes aldrig for Åge at være med i legen. Han nægter at tro på drager. Lau derimod leger med stor indlevelse med. Illustrationerne er sort/hvide stregtegninger tegnet i en løs, men ganske udtryksfuld streg. Bogen har QR-koder, ved at skanne QR-koden kan man få læst historien højt. Højtlæsningen er med en meget "lyttevenlig" stemme og professionelt læst op, så lytteren fanges af historien.

Der findes en del letlæsningsbøger - lettere end denne - hvor drager spiller en rolle i legen. Fx i serien Magia bogen Magia og den lille drage.

En fin lille højtlæsningsbog, som taler til børn fantasi. Drager er som regel dragende.