Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ligvognen fra helvede


Beskrivelse


13-årige Morten på er på ferie og forelsket i Mia. Men Morten bliver hjemsøgt af et uhyggeligt spøgelse. Kan Mia hjælpe, eller vil spøgelset få ram på dem begge?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2010

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 3. nov. 2010

Bogen henvender sig til gyser-, spøgelses- og splatterhungrende børn fra 12 år. Den kan også bruges som fritidslæsning til ældre børn og unge med læsevanskeligheder.

Bogen består af en spøgelseshistorie med splatterelementer, dels en kærlighedshistorie. Hovedpersonen er den 13-årige Morten, som på sommerferie bliver forelsket i den jævnaldrende og dejlige Mia. Historien begynder med et tilbageblik til 1827, hvor den uhyggelige bedemand og hans skæbne introduceres. Morten bliver hjemsøgt af et uhyggeligt spøgelse, et genfærd fra fortiden. Sammen opklarer de to kærester mysteriet med bedemanden, som med sin brændende ligvogn huserer på en mark i ferielandet. Selv om historien har en vis forudsigelighed og har trivielementer, er beskrivelserne af splat og gys meget levende og uhyggelige. Handlingen er iblandet romantik, og bogen er let at læse. Teksten er sat med god, stor typografi. Omslaget med advarsel om gys og gru og de sort-hvide stregtegninger af Patrick Leis visualiserer teksten og er med til at underbygge uhyggen på fornem vis.

Der findes mange bøger i samme genre, men de færreste har så mange ulækre og ækle beskrivelser med masser af maddiker, spyfluer og gærede indvolde. Bogen er en lettere læst pendant til Dennis Jürgensens splatterbøger, fx Kadavermarch.

Splatterbøger er populære på mellemtrinnet og blandt ældre børn og unge. Denne bog vil være et godt bud til de læsere, der læseteknisk ikke magter Dennis Jürgensens splatterbøger. Her får de en kombination af kærlighed og uhygge.


Børn & bøger

Årg. 64, nr. 2 (2011)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 64, nr. 2 (2011)