Korte digte om naturen som natur og som et spejl af den menneskelige tilværelse. Digtene ledsages af billeder af sommerfuglevinger i forskellige stadier af opløsning. For lyrikelskere.
Digteren Eske K. Mathiesen og billedkunstneren Erland Knudssøn Madsen har tidligere arbejdet sammen, senest om digtsamlingen Træpenge (2006). Samlingens 18 korte digte med udgangspunkt i jyske natursansninger ledsages af 16 slørede billeder af sommerfuglevinger.
Eske K. Mathiesens underfundige og underspillede digte, ofte på baggrund af naturiagttagelser, ligner sig selv fra digterens tidligere samlinger, og det er godt. Mathiesen har et skarpt blik for sin omverden og er god til at perspektivere sine indtryk. Som når han hører de visne blade rasle mod asfalten og forbinder sansningen med det allerhøjeste i tilværelsen. Eller som i samlingens sidste, ultrakorte digt: "Hvad var meningen?/ Blød som en ugle." Titlens kakofoni møder man kun i et enkelt digt, en slags spoken word-poesi: "Klumpen og klatten./ Kæppen der stritter./ Ploven og furen./ Marken og sæden./" Osv. osv. Indslaget er sjovt, men uddyber ikke indtrykket af en livsklog digter med noget på hjerte. De slørede sommerfuglebilleder giver digtene en melankolsk klangbund, men føjer ikke meget til essensen i samlingen: de dobbeltbundede digte.
Selv om Eske K. Mathiesen er helt sin egen, kan hans naturdigte minde om Sten Kaaløs poesi, fx i Sandet på stranden.