Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Lillebror


Beskrivelse


Elias er lige flyttet, og drengene det nye sted er lidt farlige og kalder ham snotunge. Heldigvis får han snart selv en lillebror eller lillesøster, han kan herse med og kalde snotunge.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2010

af

af

Bo Knudsen

d. 31. mar. 2010

Sjov og herligt upædagogisk billedbog for de ca. 4-7-årige. Fornøjelseslæsning med mulighed for snak om familieforøgelse, legekammerater og konfliktløsning.

Aakeson og Bregnhøi har før lavet sjove billedbøger sammen. Denne er om Elias, der lige er flyttet i lejlighed med sin far og sin gravide mor. Drengene nede i gården er lidt farlige og kalder ham snotunge. Så han glæder sig til at få en lillebror, som han selv kan herse med og kalde snotunge. Moderen føder dog en storesøster! En fræk en der herser med Elias (og kalder ham snotunge). Hun viser sig dog nyttig, for når de farlige drenge er efter Elias og ikke lader ham lege med, giver hun dem bank! Balancen i magtforholdet er genoprettet, og legen kan fortsætte, og Elias står på mål. Søskendesolidaritet i praksis, men også totalt upædagogisk. Illustrationer i tegnerens vanlige, skæve streg passer perfekt til historien.

Helt i tråd med makkerparrets tidligere bøger som fx Meget mærkelig morgen (2009/35). Dog blandt Aakesons mere realistiske historier. Var det ikke for den nyfødte storesøster, var vi tæt på Vitello-bøgerne.

En nyfødt storesøster er sjælden. Men i sammenbragte familier er nye søstre og brødre ganske udbredte. Og her drømmer vi alle om en søskendesolidaritet som her. At søskende støtter hinanden, og end ikke går af vejen for en slåskamp, er et budskab, der retfærdiggør en ellers meget upædagogisk morale.


Berlingske tidende

d. 23. apr. 2010

af

af

Kari Sønsthagen

d. 23. apr. 2010


Information

d. 7. maj 2010

af

af

Line Beck Rasmussen

d. 7. maj 2010