Bøger / skønlitteratur / digte

Lim Eriks limericks


Beskrivelse


Samling af traditionelle limericks. 5 linjer oftest med en erotisk betonet pointe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2010

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 26. apr. 2010

Relativ smal målgruppe til lyrik i almindelighed, og det gælder også de rimede vers, limericks, som især kendes fra Irland. Måske kan en samling af limericks formidles fx til lånere, der skal holde en tale.

En humoristisk samling af limericks, der bygger på traditionen for limericks, der rækker tilbage til det 8. århundrede med en poetisk "revival" i det 19. århundrede af John O'Twomey og Andreas McGrath fra den irske by Limerick. Fem linjer oftest med en erotisk pointe. En saftig livsbekræftende faktor i den fortsatte tradition for limericks er netop erotikken. Også i denne samling: "To elskende fra Sønder Omme/ mødtes på lykke og fromme/ Det skete dog tit - og det var jo skidt -/ han gik, før hun nå'de at komme". Bogens limericks er samlet og kommenteret af Jens Frydendal, men forfatterskabet er tilegnet Erik Lihme, kendt som Lim Erik. Et tilnavn han i øvrigt fik for "hans enestående evne til at holde balancen på en barstol længe efter, at det øvrige selskab er gået under bordet". I en limerick om poeten lyder det: "Lim Erik bor i Hadsund/ med villa og Volvo og hund/ Han digter hver nat/ til lyd af en kat/ mens månen er gylden og rund".

Limerick-formen er mere eller mindre traditionelt benyttet i digtsamlinger, men der er ingen nyere egentlige samlinger. Jens Frydendal har senest udgivet Niels Bugges sidste rejse - og andre historier fra Hald, 2006.

Lille samling af limericks med smal målgruppe. Kræver aktiv formidling for at finde læsere.