Den unge lettiske forfatter har her skrevet sin første roman; hun har tidligere udgivet en række historier, og her er da heller ikke tale om en roman i gængs forstand, snarere en lang, mytisk historie uden den store ydre handling. Rammen er Letland i nutiden, men tid og sted fremgår kun indirekte. Helenas mor Eleonora er død. Helena kendte hende kun som en meget fjern mor der levede som en eneboer på landet. Hun efterkommer moderens ønske om at invitere 7 personer til begravelsen, der alle har haft nær tilknytning til moderen. På vågenatten fortæller de deres historier om den kvinde de kendte og elskede engang, og datteren får øjnene op for helt andre sider af sin fjerne mor. Flere af beretningerne er fra tiden omkring 2. verdenskrig, og der er bl.a. en gribende skildring af to unge kvinder der under flugt holder sulten fra døren ved at ryge en lokal urt, og ved at moderen sælger sin krop til en russisk soldat. Desværre udbygges de enkelte historier ikke nok til rigtig at fange læseren. Forfatteren er et kendt og prisbelønnet navn i Letland. For en mere prosaisk, dansk læser virker bogen en anelse højtravende og unødvendigt mystisk.