Lost in the dream

"Lost in The Dream er en bombastisk sag på omkring en time fordelt på 10 sange. Det er tale om et virkeligt homogent album, som i højere grad end vers-omkvæd dyrker stemninger og lydflader. Er man i forvejen er glad for den frit flydende guitarrock, som The War on Drugs står for, vil man finde stærke hits i An Ocean in Between the Waves eller Burning".

"En nagende fornemmelse af, at det bliver lige ensformigt nok, indfinder sig nu og da, og personligt har jeg svært ved ikke at skippe et enkelt nummer eller tre undervejs. Men selv på trods heraf er Lost in the Dream uden tvivl en tur, som man uden besvær kan tage igen og igen. Det lader til, at Granduciel på Lost in the Dream har fundet sig selv og ikke mindst en ualmindeligt farbar vellyd for The War on Drugs. Drømmende på en rocket og yderst velpoleret måde og samtidig en kærkommen chance for at åbne en smule op for musikhistorien og få en følelse af at høre til".

Læs anmeldelse

"Lost in The Dream er en bombastisk sag på omkring en time fordelt på 10 sange. Det er tale om et virkeligt homogent album, som i højere grad end vers-omkvæd dyrker stemninger og lydflader. Er man i forvejen er glad for den frit flydende guitarrock, som The War on Drugs står for, vil man finde stærke hits i An Ocean in Between the Waves eller Burning".

"En nagende fornemmelse af, at det bliver lige ensformigt nok, indfinder sig nu og da, og personligt har jeg svært ved ikke at skippe et enkelt nummer eller tre undervejs. Men selv på trods heraf er Lost in the Dream uden tvivl en tur, som man uden besvær kan tage igen og igen. Det lader til, at Granduciel på Lost in the Dream har fundet sig selv og ikke mindst en ualmindeligt farbar vellyd for The War on Drugs. Drømmende på en rocket og yderst velpoleret måde og samtidig en kærkommen chance for at åbne en smule op for musikhistorien og få en følelse af at høre til".

Læs anmeldelse

"Fans af Bruce Springsteens "Dancing In The Dark" vil spidse ører, hvis de hører "Under The Pressure". Bossens sang er mere eksplicit og appellerende, men lyden og den konstante bevægelse fremad får numrene til at minde om hinanden. Med sangen mere end antyder Adam Granduciel, der er TWOD's lederskikkelse, at der er en ambition om et stort pladesalg og store spillesteder".

Læs anmeldelse

"Utroligt nok lyder det faktisk endnu bedre end på forgængeren. Der er mere dybde i produktionerne. En større klarhed i sangskrivningen. En større determination i arrangementerne. Vokalerne ligger højere i mixet og tegner billedet af en mand i eksistentiel krise. Og det er langt fra tilfældigt, al den stund Granduciel var ramt af en heftig depression under arbejdet med albummet. Hvilket i den grad har sat sine spor i teksterne, hvor han synger om at lide, om at brænde op og om at fortabe sig i sine drømme".

Læs anmeldelse

"Siden 'Slave Ambient' har de kosmiske rumklange taget til i styrke, og med dem puster Granduciel støvet af rockens velkendte greb og får sagt noget personligt. Selv når han kort mimer Mark Knoplers rundede kurver eller slår kalechen ned på sangen 'Red Eyes', så vinden fra Don Henleys soft rock kan feje gennem de fortvivlede tanker, kommer der lige en ustoppelig puls eller narkotisk synthklang på tværs og forhindrer pastichen. De ti sange med alle deres rockreferencer og svingende humør mellem drømme, pop og kalejdoskopsyre ender med at blive samlet i det personligt udsagn, der har bragt Granduciel - for første gang og alene - på albumcoveret. Selv om det stadig er gamle tricks, får de nyt liv, når Granduciel lægger dem ind mellem de bugnende lag af lyd og bruger dem til at kortlægge sig selv med".

Læs anmeldelse

"Siden 'Slave Ambient' har de kosmiske rumklange taget til i styrke, og med dem puster Granduciel støvet af rockens velkendte greb og får sagt noget personligt. Selv når han kort mimer Mark Knoplers rundede kurver eller slår kalechen ned på sangen 'Red Eyes', så vinden fra Don Henleys soft rock kan feje gennem de fortvivlede tanker, kommer der lige en ustoppelig puls eller narkotisk synthklang på tværs og forhindrer pastichen. De ti sange med alle deres rockreferencer og svingende humør mellem drømme, pop og kalejdoskopsyre ender med at blive samlet i det personligt udsagn, der har bragt Granduciel - for første gang og alene - på albumcoveret. Selv om det stadig er gamle tricks, får de nyt liv, når Granduciel lægger dem ind mellem de bugnende lag af lyd og bruger dem til at kortlægge sig selv med".

Læs anmeldelse

"Fans af Bruce Springsteens "Dancing In The Dark" vil spidse ører, hvis de hører "Under The Pressure". Bossens sang er mere eksplicit og appellerende, men lyden og den konstante bevægelse fremad får numrene til at minde om hinanden. Med sangen mere end antyder Adam Granduciel, der er TWOD's lederskikkelse, at der er en ambition om et stort pladesalg og store spillesteder".

Læs anmeldelse

"Utroligt nok lyder det faktisk endnu bedre end på forgængeren. Der er mere dybde i produktionerne. En større klarhed i sangskrivningen. En større determination i arrangementerne. Vokalerne ligger højere i mixet og tegner billedet af en mand i eksistentiel krise. Og det er langt fra tilfældigt, al den stund Granduciel var ramt af en heftig depression under arbejdet med albummet. Hvilket i den grad har sat sine spor i teksterne, hvor han synger om at lide, om at brænde op og om at fortabe sig i sine drømme".

Læs anmeldelse