Bøger / skønlitteratur til børn / småbørnsbog

Lotte flytter hjemmefra


Beskrivelse


5-årige Lotte er sur og vred en morgen. Hun vil ikke bo hjemme mere, men flytter ind til nabokonen, hvor alting er meget bedre end hjemme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 1997

af

af

Ulla Harne

d. 4. aug. 1997

Den kendte lille fortælling, som nok er udgået i de fleste børnebiblioteker i Svend Otto's udgave, er her nyillustreret i farver af Ilon Wikland. Hendes streg er med tiden blevet mere blød og let, og de dejlige tegninger klæder fortællingen om den lille familie med børnene Jonas, Mia-Maria og den yngste Lotte. Lotte har haft en væmmelig drøm, hun er sur allerede da hun vågner, og hendes vrede går ud over den ellers så tålmodige mor. Lotte vil flytte hjemmefra, og nabokonen indvilger i at have hende boende for sig selv på det gamle støvede loft, som er fuldt af spændende ting. Forfatteren kender som altid sine børn og deres tanker og følelser, og selv om sprog og omgivelser er lidt gammeldags, vil nutidens børn genkende de følelser, der overvælder en, når man er blevet uretfærdigt behandlet og de hjemlige voksne helt mangler forståelse. Fremragende til oplæsning for de 4-6 årige. Flot omslag, der tydeligt signalerer vred ung dame.