Lucid dreaming

"De svensk/australske tvillingesøstrene Miranda og Elektra Kilbey har fået musikken ind fra barnsben som døtre af Steve Kilbey fra det legendariske australske rockband The Church og Karin Jansson fra new wave-bandet Pink Champagne, og deres albumdebut Lucid Dreaming er da også en helstøbt affære. Lidt for helstøbt, for der er ikke meget personlighed i det 50 minutter lange album, der er blevet poleret så spejlblankt, at det ikke formår at adskille sig mærkbart fra samtidens andre sofistikerede synthpopnavne".

"Say Lou Lou er bedst, når klicheerne flyder frit. Når marchtrommer, cheesy elguitar og storslåede omkvæd trækker tråde til årtiets lyserøde øjenskygge og buffalosko. Eller når strygersværmene på `Peppermint' skaber en eftertænksom Lana Del Rey-skæring med teksten »those were our last nights and we knew / smoked another Camel Blue«. For her viser de to søstre det pophåndværk, de helt tydeligt besidder. Det samlede indtryk bliver dog for glat".

Læs anmeldelse

"Say Lou Lou er bedst, når klicheerne flyder frit. Når marchtrommer, cheesy elguitar og storslåede omkvæd trækker tråde til årtiets lyserøde øjenskygge og buffalosko. Eller når strygersværmene på `Peppermint' skaber en eftertænksom Lana Del Rey-skæring med teksten »those were our last nights and we knew / smoked another Camel Blue«. For her viser de to søstre det pophåndværk, de helt tydeligt besidder. Det samlede indtryk bliver dog for glat".

Læs anmeldelse

"De svensk/australske tvillingesøstrene Miranda og Elektra Kilbey har fået musikken ind fra barnsben som døtre af Steve Kilbey fra det legendariske australske rockband The Church og Karin Jansson fra new wave-bandet Pink Champagne, og deres albumdebut Lucid Dreaming er da også en helstøbt affære. Lidt for helstøbt, for der er ikke meget personlighed i det 50 minutter lange album, der er blevet poleret så spejlblankt, at det ikke formår at adskille sig mærkbart fra samtidens andre sofistikerede synthpopnavne".

"Den strømlinede sukkersødme, der forstærkes yderligere af de endimensionelle sovekammervokaler, gør lydbilledet til en ensartet affære, som kun føles jo længere, jo mere træg. Man ruskes lidt i undervejs på den kække 'Games for Girls', produceret af diskonordmanden Lindstrøm, ligesom den humørsyge 'Julian' er en fin popsang. Men det samlede udtryk er stadig tyndbenet".

Læs anmeldelse

"Den strømlinede sukkersødme, der forstærkes yderligere af de endimensionelle sovekammervokaler, gør lydbilledet til en ensartet affære, som kun føles jo længere, jo mere træg. Man ruskes lidt i undervejs på den kække 'Games for Girls', produceret af diskonordmanden Lindstrøm, ligesom den humørsyge 'Julian' er en fin popsang. Men det samlede udtryk er stadig tyndbenet".

Læs anmeldelse