Bøger / skønlitteratur / roman

Lyn fra klar himmel


Beskrivelse


Krimi med plot i et let ændret Danmark, hvor Frederik nu er konge. Vi følger over tre dage attentatet på en kvindelig dansk statsminister, hvor politiassistent Klaus Lyn blandes ind i affæren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2016

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 31. okt. 2016

Politikrimi, der foregår i et let ændret Danmark, hvor Dronning Margrethe fx har overladt tronen til Kong Frederik. Her slår en formodet attentatmand sikringen fra på sin riffel og venter på en bilkortege i Sønderborg. For ældre krimilæsere, der søger et dansk plot.

Kapitlerne i denne krimi rækker tidsmæssigt fra en søndag til en tirsdag. Time for time følger vi udviklingen af et attentatforsøg, hvor den kvindelige danske statsminister og en ligeledes kvindelig borgmester begge bliver skudt. Hovedperson er politiassistent Klaus Lyn, der besvarer et mobilopkald sådan: "Klaus Lyn, to-stjernet politiassistent! Til tjeneste! Et uddrag af romanen som sætter handlingen i gang lyder sådan: "Jeg er på vej, råbte han stakåndet ind i mobilen. Det ser ud til at statsministeren er blevet skudt! Altså dræbt. For fanden, Knud, alarm, alarm! NU!" Samtidig med opklaringen af sagerne er vi tæt på Klaus Lyns personlige liv, med ønsket om forfremmelse, og hvor kærligheden og kvinderne spiller en rolle. Finn Wilkens har fx også skrevet den psykologiske spændingsroman Danutas hævn.

Jævnt underholdende og lunt humoristisk politikrimi, som med sin gammeldags stil vil tiltrække især lidt ældre lånere.

Kom til at tænke på Torben Nielsens krimier. En mere moderne vellykket politiroman er fx Uro Jesper Stein.