Bøger / faglitteratur

Må vi skrive på vores historie? : børns organisering og udnyttelse af skriftsprog


Beskrivelse


Om hvordan børn lærer at læse og skrive, og om hvorfor nogle har større succes end andre i læringsprocessen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2003

af

af

Boy Olesen (skole)

d. 22. juli 2003

Et forskningsarbejde er baggrunden for denne bog. Ved at lytte til og analysere elevers samtaler og historier er skriftsprogets funktion blevet afdækket. Bogen har mange budskaber, og giver et meget nuanceret billede af på hvilke måder samspillet mellem social organisation i klassen og udviklingen af faglige kompetencer hænger sammen. Baggrunden for en bestemt måde at interagere på bør bevidst udnyttes i bredere danskfaglige og skriftsprogsfremmende sammenhænge. Læreren tilrettelægger undervisningen og det er børnene der ved at være aktive er de lærende. Bogen er flere steder på et forholdsvis højt teoretisk niveau, som dog løbende konkretiseres ved mange eksempler fra den 2. klasse som har været forfatterens base. Der er mange udskrifter af samtaler mellem børn der har skullet arbejde med en skriftlig produktion, og efterfølgende har analyser og konklusioner givet god grund til eftertanke hos læseren. Bogen henvender sig fortrinsvis til lærere der underviser i dansk på de mindre klassetrin, men der er også ganske meget at hente for øvrige dansklærere. Bogen har en udmærket ordforklaring og en omfattende litteraturliste.



Informationer og udgaver