Giver læseren konkret viden om og metoder til at dokumentere effekten og værdien af strategisk kommunikation. Bogen består af tre dele: Første del giver læseren indsigt og konkret vejledning i at adskille kommunikationsmål fra forretningsmål, hvilket gør det muligt at måle sammenhæng mellem årsag og virkning. Anden del gennemgår en række undersøgelsesmetoder og evalueringsmodeller. Centralt står en gennemgang af, hvordan man laver et undersøgelsesdesign, som øger bevidstheden om målenes strategiske relevans, hvad man ønsker at få viden om og hvilke metoder man skal bruge. I tredje del får læseren en kort introduktion til de vigtigste af ledelsens styringsværktøjer og et klart billede af, hvordan kommunikationsafdelingerne kan indarbejde måling af kommunikation og eget strategiske arbejde i organisationens overordnede styring.