Filosofisk dystopi. I en verden hvor månen er udslettet og menneskeheden er afhængig af supernettets multistimuli, lever eneren Hypatia. Hun har et sjældent gen, der gør, at hun ikke er afhængig og behøver det konstante rush fra supernettet for at overlever. For læsere af filosofisk litteratur og ny dansk litteratur.
Verdens måne blev udslettet af en asteroide i år 2051, og det har haft store konsekvenser for jorden. Hypatia lever i år 2687 post Luna. Det er en verden, hvor menneskeheden er afhængig af supernettes konstant stimuli, og alle via øjenvisir eller indopererede audiovisuelle receptorer er koblet på supernettet og dets konstante strøm af underholdning. Hypatia er født uden denne afhængighed, og lever uden at være forbundet til supernettet. Hun har som det eneste menneske adgang til Øen. Et mystisk og surrealistisk sted, hvor alt vendes på hovedet, og får hende til at tænke over, hvilken verden der egentlig er den virkelige verden.
Dyster og hæsblæsende historie, hvor vores (mis)brug af skærme virkelig bliver sat på spidsen. Der er flere lag og meget tænksomhed i historie, der på trods af korte kapitler og gode indskudte forklaringer på Hypatias verden, kræver noget af sin læser.
Filosofiske fremtidsfortællinger finder vi også hos Svend Åge Madsen fx Enden på tragedie & I fjorten sindEfter fredenDet europæiske forår, og af nyere dansk dystopisk science fiction findes bl.a. Efter freden og Det europæiske forårFilosofiske fremtidsfortællinger finder vi også hos Svend Åge Madsen fx Enden på tragedie & I fjorten sind, og af nyere dansk dystopisk science fiction findes bl.a. og Det europæiske forårFilosofiske fremtidsfortællinger finder vi også hos Svend Åge Madsen fx Enden på tragedie & I fjorten sind, og af nyere dansk dystopisk science fiction findes bl.a. Efter freden og .