Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Måske en ven?


Beskrivelse


Tom i 3. klasse stammer og bliver drillet. Ahmed i 4. klasse bliver mobbet, og Tom redder Ahmed, da han finder ham bevidstløs og gennemtævet. Måske kan de blive venner?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2001

af

af

Susanne Thøfner

d. 28. maj 2001

Denne lille bog har to drenge som hovedpersoner: Tom, der går i 3. klasse, stammer og bliver drillet og Ahmed i 4. klasse, der bliver mobbet af nogle af de store drenge. Toms far kan ikke lide perkere og er først sur, da Tom kommer i avisen, fordi han tilkalder hjælp og redder Ahmeds liv, da han finder ham bevidstløs og gennemtævet. Men Toms forældre ender med at tage mod en invitation til kaffe fra Ahmeds forældre, besøget forløber godt, og et lille håb om et fremtidigt venskab mellem de to drenge er skabt. Bogens tekst er ret tæt trykt og delt i mange kapitler, hvor skiftevis den ene og den anden dreng er hovedperson. Sproget er forholdsvis mundret og indeholder megen dialog samt Toms fantasier og dagdrømme, der er sat med kursiv. Børnene på den lyseblå forside er tegnet lidt stift, men tegningen giver et udmærket indtryk af bogens emne. Her er ikke tale om den store litteratur, men om et stykke sagprosa med en forudsigelig handling. Bogen skaber en fornuftig baggrund for samtaler og overvejelser om mobning, racisme m.m. i en lidt firkantet ramme, hvor bl.a. Toms forældre er tæt på at virke som klicheer. Bogen kan anvendes til oplæsning fra ca. 9 år og selvlæsning fra ca. 10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2001

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 28. maj 2001

Den gør ikke meget væsen af sig, hverken i omfang, udstyr eller layout, men det er en rigtig god bog om følsomme emner: nydanskere, racisme, kulturforskelle, mobning og vold. Bogen ender godt og i en større forståelse mellem 10-årige Toms og 11-årige Ahmeds forældre, og samtidig har Tom måske fået en ven. Det sker, efter at den kluntede og stammende Tom har hjulpet Ahmed, som brutalt er slået og sparket ned af advokatsønnen og hans slæng. Sproget, holdt i nutid, er rigtig godt, usentimentalt, men samtidig varmt. Ganske vist er personerne nok lidt stereotype og handlingen forudsigelig, men miljøtegningen virker meget overbevisende, og alt er ikke helt ligetil, for der antydes konflikter af forskellig art i begge familier. Der er en ekstra krølle på historien, nemlig de små klip med Toms tankeudflugter ind i en verden, hvor han selv er helten. Desuden er der en fin beskrivelse af Toms faste holdepunkt, den gamle, rynkede farmor, som forstår ham uden ord. Bogen kan nok først læses fra 4.-5. klasse, og de får en rigtig god oplevelse og god mulighed for identifikation og samtale. Forfatteren kendes fra F for Fatima fra 2001.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 36 (2001)

af

af

Kirsten Borberg

Årg. 118, nr. 36 (2001)