Bøger / faglitteratur / opskrifter

Mageløse måltider : grøn madkunst og madglæde i hverdagen


Beskrivelse


Inspirationsbog om mad og måltider, med kunstneriske madbilleder, essays, tegninger, akvareller, digte, collager mv. og opskrifter på vegetarisk mad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2012

af

af

Jette Landberg

d. 10. aug. 2012

Det er meget oppe i tiden at dekorere maden med blomster, blade og bær, og her får vi en række originale idéer, der kan anvendes af de fleste, både til anderledes service og egentlig pynt. Idéerne er alle vegetariske, men kan bruges som tilbehør, forretter, desserter osv. og henvender sig derfor også til kødspisere.

Mad betyder omsorg og kærlighed, og det kan man vise endnu mere, hvis serveringerne er smukke at se på. Vi får her ca. 40 fantasifulde opskrifter, alle vegetariske og de fleste med både smag og farver, fx stærk rødbede-peberrrodsråkost med bær og blomster eller savoykål-pakker med perlebyg, kikærter med lakrids serveret i en skål af kålblade, i det hele taget kan skaller, blade og andet bruges som service. Bogen indeholder en såkaldt dekopalet, hvor forfatteren viser hvilke ting, man kan bruge til pynt i de forskellige farver. Lise Faurschou er uddannet kostvejleder og arbejder bl.a. som konsulent i økologisk omlægning. Hun har tidligere udgivet Økologiske fodspor på køkkenbordet, 2010.

Forfatterens første bog fokuserer på det klimavenlige køkken med vegetariske opskrifter. Her handler det om at lave smukke retter efter samme principper. Der er kommet et par andre bøger om blomster som pynt af Anemette Olesen og Camilla Plum, men her får vi anderledes idéer med blomster, bær, blade og meget andet og ikke mindst farvepaletten, dekokassen og idéer til service.

En anderledes og appetitvækkende kogebog med sjove, specielle idéer, der som noget nyt bringer en farvepalet.