Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mahogniøjet


Beskrivelse


Den 14-årige dreng Oliver er for anden gang på vej til den hemmelige parallelverden "Det skjulte Land". Undervejs får han følgeskab af den 13-årige pige Fanny, der leder efter sin storesøster. Da de ankommer til "Det skjulte Land", opdager de, at der er uro i det før så idylliske land.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2002

af

af

Vera Jensen

d. 27. feb. 2002

Denne børneroman er den selvstændige fortsættelse til Glasperlerejsen (2002). I denne velskrevne og elementært spændende bog om livet i parallelverdenen "Det skjulte Land" møder vi atter den nu 14-årige dreng Oliver. På sin vej til "Det skjulte Land" får han følgeskab af den 13-årige pige Fanny, der skal finde sin forsvundne storesøster. Ved ankomsten finder de ud af, at der er uro og opbrud i det ellers så idylliske land. Bogen følger op på de gode takter fra det første bind. Handlingen er rimeligt spændende, personerne er skildret på en fængende måde og fungerer godt i handlingsforløbet, og den alternative verdens natur, skikke og indbyggere er ligeledes beskrevet på troværdig vis. Som det er tradition i fantasy-bøger er der også her et kort over det område, hvor handlingen udspilles. Den gode forside i glødende farver henvender sig fint til bogens målgruppe: De 9 -12-årige. Romanens fyldige og afvekslende sprog kræver dog også gode læsere.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2002

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 27. feb. 2002

Denne 2. del af fantasyromanenGlasperlerejsen (01/42) er for mellemtrinnet, hvor temaet er grov udnyttelse af unge for egen vindings skyld under dække af, at det tjener en god sag samt det godes kamp mod det onde. Der er en klar morale, der siger, at man skal bekæmpe de organisationer, der arbejder for egen vindings skyld under dække af at hjælpe / frelse andre. Bogen er velskrevet, og sproget glider let og ligefremt. Men handlingen bliver som i første bind aldrig rigtig uhyggelig. Drengen Oliver får på sit andet besøg i Den skjulte verden ved et tilfælde følgeskab af pigen Fanny, der skal redde sin søster fra Skæbneherskeren, hvilket også lykkes. De møder gode og onde personer, som også var med i 1. bind. Det er derfor klart en fordel at have læst 1. del for overblikkets skyld. Der er gode person- og naturbeskrivelser, som skaber fine billeder, selv om personerne fremstår en anelse sort/hvide. Forsiden er mere appellerende end 1. del. Til hyggelig selvlæsning i 5. klasse for dem, der er til det eventyrlige uden det bliver uhyggeligt.