Genrehybrid, der elegant blander spænding, krimi noir og psykologisk drama. Hvem er den mystiske danskamerikaner Frank Iverson i virkeligheden og hvorfor lider han af hukommelsestab? Til læsere af spændingslitteratur, som gerne vil have udfordret deres typiske forventninger til genren.
I nutiden er danskamerikaneren Frank Iverson flyttet til København i forsøget på at få sin hukommelse tilbage. Han bor i en lejlighed, som har relation til et brutalt mord begået i 1945, og langsomt afdækkes Franks fortid. En fortid, der trækker spor tilbage til besættelsestiden. Der er mange træk fra noirgenren, hvor storbyen bruges som kullise i et psykologisk portræt af en mand i forfald krydret med håndgribelig spænding.
En modig og vellykket debutroman, hvor John Lorentz udfordrer både genren og læseren. Sproget er effektivt og de mange spring i tid fungerer fint. Det bedste er dog stemningen og den fornemmelse af tidslomme som fortællingen er svøbt ind i: Den moderne storby er elegant henlagt i glemslens tåger, mens Frank konfronteres af fortidens synder. Plottet er godt tænkt og hovedpersonen er gennemført og troværdig.
I forhold til noir-stemningen er der klare paralleller til en roman som Pigen med den gule hatHaltefanden. Besættelsestemaet, og måden København bruges som kulisse på, kan opleves på en lignende måde i HaltefandenI forhold til noir-stemningen er der klare paralleller til en roman som Pigen med den gule hat. Besættelsestemaet, og måden København bruges som kulisse på, kan opleves på en lignende måde i .